Der er mange
forskellige bud på hvad inklusion handler om, når børn med særlige behov skal
inkluderes i folkeskolerne og det er helt klart en fordel, at alle elever nu
kan føle sig værdifulde, både i det sociale men også det faglige.
Men ulemperne er
mange, for det kan være noget af en udfordring, at få børn med særlige behov
til at trives med de øvrige børn i skolen, og det kan forringe deres faglige
evner. Derudover vil det med stor sandsynlighed være vanskeligere for dem, at
blive en del af de sociale fællesskaber, da det kan være svært, at være anderledes
i forhold til de andre og det kan være en barriere.
Når der tales
inklusion er der også rigtig meget modstand fra både skolen og hjemmefronten og
forældrene kan være af den overbevisning, at deres eget barn ikke får det bedst
mulige ud af det faglige udbytte, når der inkluderes børn med særlige behov, så
hvad kan vi gøre for at forbedre inklusion for alle?
På Tåsingeskolen ser man inklusion
som en tænkning, hvor lærerne skaber forandringer omkring barnets hverdag, for
at få barnet til at agere anderledes. Skoleleder Kasper Føns er sikker på, at
deres inklusion virker, fordi de har et godt fundament hvor alle lærere ved hvornår
de kan få hjælp, hvem de kan få hjælp af og hvad de kan få hjælp til.
Det kan være svært at være den der skiller
sig ud, og det kan være meget problematisk for en dreng på 9 år, hvis hans
adfærd lukker ham ude fra legene, men med Mettes smileordning, gør hele
klassen en indsats for, at den 9 årige dreng får et godt frikvarter. For hvert
gode frikvarter han har haft, viser han en glad smiley på klassen, og når 24
glade smileyer er vist, får han lov at udvælge en leg, som hele klassen ser
frem til. På den måde bliver han inkluderet godt i klassen og alle børn hjælper
ihærdigt med, at give ham et godt frikvarter.
Udover at der tages hensyn til, at
børnene i 2. klasse klarer sig godt socialt, så er det også vigtigt for Mette
at der er plads til at lære på forskellig vis, fordi alle har forskellige
behov. Derfor har børnene i deres læsetime mulighed for at opholde sig
forskellige steder. Nogen lærer bedst i små grupper, andre i stille zoner, tæt
på en lærer eller måske skal man ligge ned for at blive bedre til at læse. Og med
tiden vil hver enkelt elev begynde at forstå, hvad deres egne behov er og på
den måde bliver der skabt læringrum for alle.
Udover at Mette forsøger at tilpasse
læringsrum der passer til alle, så er der også lavet mapper kaldt ”det blå
kontor” med opgaver, læsning mm. Som er tilpasset børnenes niveau hver især, og
på den måde er der plads til alle børns læringniveau. Børnene kan alt efter
humør arbejde med forskellige opgaver, når der arbejdes med ”det blå kontor”,
og det er en succes i Mettes klasse, fordi det er genkendeligt og det derfor
skaber en ro til fordybelse og frihed til selv at vælge.
Når man som Mette vælger at undervise,
så der er plads til alle og så alle kan være med, så skabes der en succes for
hver enkelt barn, og når hvert enkelt barn kan arbejde på det tilpassede
niveau, er der ingen grund til at frygte, at inklusion går udover de øvrige
børn i klassen.
Selvom der kommer børn med specielle
behov ind i en klasse, er det ikke kun til gavn for dem, at der bliver taget ekstra
højde for læring og læringsmetoder, for det kan helt sikkert også være en
fordel for de resterende børn, der også har forskellige måder at lære på.
Barnet er som barnet er, derfor må
man ændre sin tilgang for, at alle kan passe ind i en almen skoleklasse. Og det
er vigtigt at skole og hjemmefronten har et godt samarbejde, så alle er med til
at få inklusion til at fungere for alle børn. Forældrenes opbakning er en
meget vigtig del af processen og er en forudsætning for en vellykket inklusion.
