KOMMUNIKATION OG SPROG

Hvad er sprog?
Sprog er et system af tegn, der skal bruges til at kommunikere til en bestemt gruppe (på tværs af tid, rum og virkelighed). Sprog har en afgørende betydning for vores trivsel i sociale sammenhænge og for vores udvikling, samt at kunne indgå i sociale relationer med andre mennesker. Det er også i det sproglige samspil med andre vi udvikler os som individer. Vores identitet er tæt knyttet til vores sprog idet vi udtrykker hvem vi er gennem vores sprog. Sprog er grundlaget for at kunne udvikle tænkning og læring.

De mange sprog:

• Talesprog (verbale)
• Kropssprog (nonverbale)
• Skriftsprog
• Tegnsprog

Sprog er identitetsskabende, eks. giver det identitet hvilken dialekt man har eller hvilket sociolekt man benytter sig af.

I socialesammenhænge bruger man sprog til, at kommunikere; ønsker, behov, tanker, dele informationer og sjove bemærkninger. (Gul bog s. 128-130)

Vores individuelle udvikling og dannelse sker altså i samspil med andre, og dette er baseret på kommunikation.



30 millioners ordforrådshul
I forhold til ordforråd, mener man at i Danmark får et barn fra en udsat familie, 30 millioner færre ord, end et barn fra en middelklasse familie. Dette kaldes et "30 millioners ordforrådshul".

Input, intake og optake
Når man skal lære et sprog, skal man have et input. Herefter skal man bearbejde sproget, dette kalder vi intake. Når sproget lagers i langtidshukommelsen, kalder vi det optake. 

Input:

• Viden generelt
• Sprog
• Grammatik
• Lyde

Intake:

• Noget får en opmærksomhed med korttidshukommelsen
• Nemmere at lære ud fra allerede eksisterende viden
• Jo flere måder man arbejder med eks. en tekst, giver den højere læring
• Man skal "ping-ponge" 5 gange før man lærer det
• Børn skal selv være aktive deltagere i tilegnelse af deres eget sprog. 
• Eks. spil bidrager aktivt og eksperimenterende til barnets egen læring, det gør at børnene kan opstille sproglige hypoteser. I modsætning til, hvis barnet får en opgave om at sætte forbogstaver på et ord, og så er det rigtigt eller forkert; det tilegner de sig ikke sprog ved. 

Optake:

• Langtidshukkomelsen
• For at lære noget, skal de lagres her

Hvis input er begrænset bliver optake begrænset.
Eks. hvis et barn ikke bliver præsenteret for særlig mange ord, ville barnet ende med ikke at have et særlig stort ordforråd. 

Stilladsering
For at barnet kan blive tilpas udfordret, er det afgørende, at barnet får en individuelt tilpasset støtte. Støtten gives i form af stilladsering, og stilladset skal have nøjagtig den styrke, som er nødvendig for, at barnet kan udvikle sig i sin nærmeste udviklingszone. 


Man kan opstille følgende seks kendetegn for et godt stillads:

• Det vækker barnets interesse for opgaven
• Det forenkler opgaven sådan, at barnet kan løse den
• Det styrer og holder barnet på rette spor mod et mål
• Det synliggør vigtige træk i problemløsningen
• Det kontrollerer frustration og justerer risiko
• Det viser løsningen eller elementerne i den

Når et stillads er blevet overflødigt, er det på tide at opbygge et nyt stillads som er tilpasset brugerens nye NUZ (nærmeste udviklingszone). Hensigten er at stilladset er midlertidigt. Barnet skal senere selv kunne, uden stillads. 

Sproglige udviklingstrin
En afgørende faktor for at kunne arbejde kvalificeret med sprog er, at pædagogen har kendskab til brugerens sproglige udviklingstrin. Pædagogen skal have kendskab til udvikling for de forskellige aldersgrupper. Generelt kan man sige, at vi alle udvikler vores sprog i samme rækkefølge, i samme milepæl, men at vi ikke udvikler sprog i samme hastighed. 
Nogle børn kan altså have sproglige forsinkelser, dvs. at deres sprogudvikling er forsinket i forhold til jævnaldrende børn. Hos mange børn udligner det sig med alderen.

Sprogmiljø
Man kan definere et godt sprogmiljø, som et læringmiljø, hvor pædagogen på forskellig vis arbejder kvalificeret med udvikling af børnenes sprog i alle dele af institutionens hverdagsliv; fysisk miljø, rutinesituationen og spontant- og planlagte aktiviteter. 

Det fysiske miljø:
Et rum med bøger og skriveredskaber. Plakater og andet, skal hænge på væggen. Disse ting skal udskiftes med jævne mellemrum, så det kan blive ved med at vække opmærksomhed ved brugeren. Udsmykninger kan give mulighed for at have fælles opmærksomhed om noget konkret og sanseligt, hvilket har betydning for børn tilegnelse af ord, der er grundlaget for den videre sproglige udvikling.

Rutinesituationer:
Dette kan eks. være at vaske hænder, toiletbesøg, samling og påklædning.

Spontane aktiviteter:
Det handler om at være bevidst om læringspotentialet i situationerne samt om at understøtte brugernes sprog undervejs i aktiviteterne.

Rollelege:
Det er gennem rolleleg muligt at have mange meningsfulde samtaler, idet der både indgår sprog, når der skal forhandles om rollerne, og når legen senere skal gennemspilles.

Spil:
Eks. når man spiller billedlotteri, her er det muligt at sætte ord på billederne på koret og opfordre børnene til at gøre det samme, samt at tale om billederne. Med udgangspunkt i fælles opmærksomhed på billedkortene giver man børnene sprogligt input og udvider deres sprog.

Kreative aktiviteter:
Eks. når pædagogen maler, laver rollespilsvåben eller udføre andre kreative aktiviteter sammen med børn, kan hun sætte ord på de fælles oplevelser. 

Vrøvlesprog, sange, rim/remser samt hoppe/klappe stavelser og ord:
De får mulighed for at lytte til et rytmisk sprog og at eksperimentere med deres eget formmæssige udtryk. De oplever på den måde, at sprog kan sanses, at sprog kan mærkes i kroppen.

Når brugeren hopper eller klapper stavelser i ord, handler det om at høre og mærke sprogets lydmæssige udtryk. 

Smitte-modellen
Når der skal planløgges aktiviteter i pædagogisk praksis, kan det være relevant at anvende en didaktisk model, så som smitte-modellen:

Smitte-modellen er en dynamisk model, hvilket betyder at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter. De sekst punkter er indbyders forbundet, hvilket gør at man også kan justere dem i løbet af forløbet. 

S = Sammenhæng (hvad er konteksten eller udgangspunktet)
M = Mål (hvad vil vi opnå med vores forløb)
I = Inkusion (hvordan kan vi planlægge vores forløb, så det giver mulighed for inklusion)
T = Tiltag (hvordan vil vi opnå vores mål)
T = Tegn (hvad ønsker vi at se/høre som tegn på, at vi har nået/er på vej ti at nå målet)
E = Evaluering (hvordan vil vi evaluere)