Forskelle
og lighedspunkter på den gamle og den nye forståelse af mobning:
”Den gamle forståelse”
Den
traditionelle forståelse for mobning tager udspring i behaviorismen, hvor man
tror på straf og belønning. Den svenske professor Dan Olweus, der siden
slutningen af 1960’erne forskede i mobning, dannede i mange år grundlag for den
opfattelse vi i Norden havde omkring
mobning.
Han
havde en lineær forståelsesramme og lineær løsningsorientering af mobning:
ÅRSAG --> LØSNING
Eks.
Frederik driller --> vi fjerner Frederik.
Han
mente altså at mobning skyldes en enkelt person som er en mobber, eller som
bliver mobbet. Og fjerner man den person der mobber, så skulle det problem være
løst! Man kiggede der på personligheder; ”han har også lidt problemer med sit
selvværd”, ”han er også aggressiv” osv.
Dan
Olweus mente desuden at mobning ikke havde sammenhæng med socialklasse. Altså,
at en person fra en lav social klasse ikke har større risiko for at ende som
mobber, fremfor en person fra en højere social-klasse.
”Den nye forståelse”:
I
Social-psykologien ser man mobning som et komplekst problem. Man ser mobning
som sociale dynamikker, der foregår som mønstre og relationer i grupper. Her er
man gået væk fra at søge forklaringer i enkle forklaringer, men se at
kommunikation og relations-dannelse både
kan skabe mobbeproblemet, men ligeledes er den indgang, der kan blive en del af
løsningen.
En af de vigtigste fokuspunkter i den nye forståelse af mobning er at vi som mennesker er afhængige af at tilhøre fællesskaber. Hvis vi bliver truet på udelukkelse af fællesskabet, så klamre vi os i der hvor man har en mulighed for at høre til. Stiger usikkerheden for at blive vurderet til at være værdig til at tilhøre gruppen, så meget at vi ikke kan holde det ud, så stiger angsten for meget. Her kan der gå nogle destruktive processer i gang. Vi kan godt klare en lille smule usikkerhed, men hvis balancen mellem værdighed og foragt tipper; så bliver der et dårlig klima/en destruktiv kultur i eks. skoleklassen.
USIKKERHED --> LINDRE UBEHAG --> KONTROL OVER UBEHAG --> FORAGTE ANDRE -->
DISTANCERE
SIG FØLELSESMÆSSIGT --> ANGSTNIVEAUET STIGER --> --> --> ( det går i ring)
Forklaring
på modellen:
Ved
høj grad af usikkerhed, vil man have
det skidt. Man vil gøre hvad man kan for at lindre dette ubehag. For at lindre ubehaget, prøver man at få kontrol ved at foragte andre. Man får som den foragtende en kontrol over hvad der
skal skubbes ud og hvad der skal lukkes ind. Man får som den foragtende en
fornemmelse af at kunne sikre sine egne præmisser for inklusion. Når man
foragter andre (mobber) distancerer man
sig følelsesmæssig fra den der mobbes. Der sker her en moralnedsmeltning. Angsten stiger og det bliver nu en ond
cirkel, hvor man gør hvad man kan for at lindre ubehag.
Man
har i den nye forståelse af mobning ændret problemfokus, hvilket er illustreret
i nedstående model fra Dorte Marie Søndergaard
video på Youtube[1]
Når pædagogen via social-psykologien vil reparerer disse sociale fællesskaber, så skal dette ske i mødet mellem mange forskellige kræfter. Man kan ikke nøjes med at kigge på et sted/en person, men må undersøge hvilke parametre der har indflydelse på mobbekulturen, og hvilke der skal ”skrues på.” Dorte Marie Søndergaard nævner disse:
- Forældre
- Lærer og skoleledelse
- Klassen historik
- Fysike rammer
- Medieprodukter
- Digitale medier
- Børnenes personlige historik
Der
skal f.eks. både skabes en dialog med forældrene, og de skal introduceres til
ideen om at det bedste de kan gøre for deres barn er at investere i skolens
fællesskab. Skoleledelsen skal være bevidste om hvad de kommunikerer ud og
klassens historik skal tages i betragtning.
I den nye forståelse er det vigtigt at holde fokus på det
fremadrettede, når man går i gang med at ændre på en mobbekultur. Man skal begynder at producere værdighed. Her
skal man tænke i fællesskabende aktiviteter. Det kan ske ved at pædagogen
igangsætter nogle projekter hvor børnene skal arbejde sammen. Det kunne f.eks.
være at børnegruppen fik til opgave at bygge en tømmerflåde, og derefter padle
over på den anden side af søbredden. Via en sådan opgave, med forskellige uddelegerede
arbejdsområder, vil det enkle barn have mulighed for at viser egen værdi for
gruppen.
Man
kan også tage fat i det skoleprojekt der hedder ”Trivsel gennem faglighed”[2]. Her har
man bl.a. udviklet samtaletræning og relationsudvikling til børnene. En del af
konceptet er at træne børnenes
nysgerrige på hinanden. De producerer desuden film om udviklingen i trivsel og
faglighed. Disse film vises til forældrene.
Lighedspunkter i ”den nye” og ”den
gamle” forståelse af mobning:
Dan
Olweus har i 1999 udtalt ” Det helt afgørende er skolepersonalets holdning,
adfærd og rutiner. Hvis mobning accepteres, eller der ikke skrides tilstrækkeligt
ind, så er der mere mobning. Det at skolen melder klart ud og følger op med
passende tiltag, reducerer og forebygger mobning”.[3]
Her
er der et lighedspunkt mellem de to tilgange til mobning. For at forebygge
eller ændre mobbekulturen, så har skolebørnene brug for hjælp fra skolen.
Hvordan hjælpen så udmønter sig kan være forskellig.
Latterliggørelse:
En
udbredt mobbe-strategi er latterliggørelsen. Humor kan bruges til at marginalisere
og definere uden at blive draget til ansvar. Nedvurderingen kan grines på plads,
og det er svært at pege på den som mobning. Humor aflyser nemlig ansvar.
Forstået på den måde at det er meget nemt at sige ”Det var kun for sjov”. Det
er også meget brugt at sige ”Du har da heller ingen humor”, og så kan mobberen slippe
udenom sit ansvar for en grov udtalelse/handling.
Hvornår mobbes man?:
Hvis
man oplever sig mobbet så er man efter ”Den nye” forståelse udsat for mobning –
uanset hvad andre synes og mener. Det er meget forskelligt hvor meget man har
med sig af robusthed (samt robusthed er ikke stationær) og derfor forskelligt,
hvad man vil opfatte som mobning og hvad man slet ikke bemærker. Der er ikke
nogle objektive betingelser eller et skema for hvor meget man skal mobbes, for
at føle sig mobbet.
4 af de vigtigste pointer Merethe Hansen
opridsede om mobning[4]:
- Fokus er på, at mobning er belastende, uanset hvor i hierarkiet man befinder sig
- Alle i det sociale fællesskab bliver ramt
- Mobning kan have årelange konsekvenser for de involverede parter
- At tilhøre et fællesskab er eksistentielt for et menneske
En fortælling om mobning:
Børnene står foran døren og venter på at komme ind fra legepladsen. Børnene har svært ved at falde
til ro efter pausen. Keld siger at de skal være stille. Sana fra tyrkiet bliver ved med at synge. Keld går
hen til hende og hiver hende i armen og råber ind i hendes ansigt "Kan du ikke forstå dansk?" Sana
kigger uforstående op på Keld. Sana taler flydende dansk, og er født og vokset i Danmark men har
Tyrkiske forældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar