mandag den 24. april 2017

FORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

4 FORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

1) Fødselsdag i maj

Det er onsdag morgen i april måned. Blå hold og rødt hold sidder til samling inde i værkstedsrummet. Børnene er alle startet i ”førskole DUS” i starten af måneden. Pædagogen Milla står ved tavlen, alle 40-50 børn sidder på gulvet med front op mod Milla. Milla spørger ”Hvilken dag er det i dag?”. Mange af børnene rækker fingeren op. Milla: ”Louise”. Louise svarer ” Lørdag”.

Pædagogen Milla:” Nej, det er forkert. Øhhh; det har jo lige været weekend, det var i weekenden det var lørdag” Louises kinder bliver røde og hun kigger ned. Milla spørger nu Hassan og han svarer onsdag. Pædagogen siger at det er rigtigt. Louise kigger ned på sine tæer. Milla spørger nu børnene om, hvilken måned det er. Kirsten rækker fingeren op, og Milla giver hende lov til at svare. ”April”. Anja der sidder lidt fra Louise siger ”Jeg har fødselsdag i maj” og smiler til Louise. Louise smiler og svarer Anja ”Jeg har også fødselsdag i maj”.

De sidder og kigger lidt på hinanden og smiler, medens pædagogen gennemgår hvilken dato det er i dag. Louise rykker lidt nærmere Anja. Under resten af samlingen sidder de nu med mellemrum og kigger på hinanden og smiler.

…………

Da samlingen er forbi rejser Louise sig og står og venter. Da Anja har rejst sig, følges de af hen til køleskabet.

SLUT

2) Legepladsen

Børnene har netop spist deres store madpakke, og det er tid til at få tøj på og ud og lege på legepladsen. Børnene kører på mooncart, gynger, spiller bold, sjipper og klatrer. Pludselig kan jeg høre Isabella der græder. Hun kommer løbende hen til mig og viser hendes lille bitte finger, der har fået en lille rift. Jeg spørger hende hvad der dog er sket, og hun siger grædende ”jeg har fået et søm ind i fingeren, og hun bløder min finger helt vildt.” Jeg sørger Isabella hvor sømmet sad og om det gør ondt i hendes finger. Isabella peger hen imod legetårnet og jeg sætter mig ned på hug og puster på hendes finger og spørger om det hjælper. Hun græder fortsat.

Vi går ind i dussen og vasker hendes finger. Jeg finder et sejt plaster og sætter på hendes finger.

Vi går igen ud på legepladsen, og nu gør fingeren pludselig ikke ondt mere. Isabella går stolt rundt på legepladsen til de andre børn og viser hendes finger med plasteret frem og fortæller hvad der er sket. De andre børn lytter opmærksomt på hvad hun fortæller.

SLUT

3) Morgensamling


Jørgen klapper i hænderne et antal gange i en bestemt takt. Lydniveauet går fra at være høj til lav på få sekunder, så al opmærksomhed er rettet op mod ham. Jørgen oplyser børnene, at de skal rydde alle deres legesager op, så de er klar til morgendagens samling kl 09:00. Jørgen når at råbe et par gange før lokalet er ryddet for legetøj.
Han fortæller børnene, at de skal sætte sig ned på gulvet og vende blikket op mod ham. Ved siden af Jørgen befinder sig et piktogram hvor børnene har mulighed for at se hvordan dagen skal forløbe sig, samt hvilket vejr det er udenfor og hvilken dato, måned og årstid vi er i. En af børnene, Viktor, sidder pænt og lytter på Jørgen. På et tidspunkt rykker Viktor begge sine fødder ind under et gulvtæppe der ligger foran ham hvilket Jørgen bemærker med det samme og hiver fat i begge Viktors ankler og slår dem ned i gulvet. Viktor kryber sig sammen med armene rundt om sine ben, kigger lidt ned i jorden og herefter forsigtigt op på Jørgen igen.
Jørgen fortsætter samlingen hvor han fortæller vigtigheden af, at anvende cykelhjelm. Han stiller spørgsmål til om alle børnene ejer en cykelhjelm, hvor tit de bruger den og om de nogensinde har kørt uden. Mod ham hives der en masse stolte håndsoprækninger op, da børnene vil sige, at de selvfølgelig ejer en cykelhjelm og altid bruger den. Jørgens spørger til sidst hvad børnene tror der kan ske, hvis ikke man bruger cykelhjelm. Mange af børnene rækker hænderne pænt op i vejret og virker ivrige efter at fortælle Jørgen hvad de tror der kan ske. Jørgen peger på Sandra som den første, som fortæller, at man kan slå sit øje hvis man vælter på cykel. Jørgen fortæller at et blåt øje er ligegyldigt og fortsætter videre til næste barn med hånden oppe. Jørgen peger på Daniel som fortæller, at man kan brække sin arm og få en stor bule i hovedet hvis man vælter på sit løbehjul hvorefter Jørgen fortæller, at en bule forsvinder igen og en brækket arm kan fikses, så disse "skader" har ingen betydning. Dette fortsætter og børnene kommer med forskellige forslag til hvad der kan ske. Jørgen slutter runden af med at fortælle børnene, at det eneste vigtige ved cykelhjelm er, at man undgår at slå hul i hovedet.

Efter samling rejser Jørgen sig op og beder børnene gøre det samme. Han beder dem om, at placere sig rundt om et bord der er placeret midt i lokalet. Herefter sætter Jørgen en leg i gang hvor børnene skal løbe rundt om bordet. På sidelinjen ligger Aksel på gulvet og græder. Aksel slår med fødderne ned i gulvet og siger, at han har ondt i sin tissemand. Et par af børnene spørger Anne, en af børnehavens hjælpepædagoger, om Aksel er ked af det. Hun fortæller at de ikke skal blande sig og de forsøger at koncentrere sig om legen. Aksel bliver liggende på gulvet og begynder, at slå sig selv med to sammenfoldede hænder i tissemanden og får sagt endnu højere at hans tissemand altså gør ondt. Flere af børnene vender blikket mod Aksel, da de ikke rigtigt kan koncentrere sig om legen, hvorefter hjælpepædagogen siger endnu engang, at de ikke skal blande sig. Jørgen forsøger at køre legen videre ved at råbe lidt højere. Få sekunder efter begynder aksel at græde højlydt og sparke endnu hårdere ned i gulvet. Til sidst stopper flere af børnene op og vender igen blikket mod Aksel, hvorefter Jørgen gør det samme. Jørgen går hen til Aksel, griber fat i begge hans arme, går hen imod døren og råber "så kan du godt komme ud". Han åbner døren, skubber Aksel ud af lokalet og smækker døren. Jørgen fortsætter legen med de andre børn.

SLUT

4) Højtlæsning

Der er samling ved indskolingsbørnene og hele den kommende klasse sidder og lytter.
Pia pædagog læser højt til samling og børnene sidder stille og lytter til historien om Rødhætte. Børnene sidder allesammen på gulvet og pludselig opstår der uro blandt to drenge Magnus og Mikkel, som sidder på hver sin side af en pædagog, men det stopper dem ikke i fjollerierne. Pædagogen på gulvet er optaget af, at få Magnus til at sidde stille, men det ser ikke ud til, at være nogen let opgave og mens pædagogen har alt sin fokus på Magnus begynder Mikkel og blive mere og mere urolig.
Pludselig stopper Pia sin højtlæsning og råber meget højt og bestemt: "nu sidder du stille Mikkel!" Hvorefter hun forsætter højtlæsningen. Uroen har sænket sig, men Mikkel er ikke blevet mere fokuseret. 

SLUT

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

FILMPRODUKTION

MÅL, MÅLGRUPPE & SIGT Når man ser på diskurser for oplevede fællespunkter for vores feltstudier, springer det i øjnene at vi oplevede ...