MEDIER OG DIGITAL KULTUR

Digital dannelse

Mennesker i dag skaber deres identitet og former deres bevidsthed og udsyn gennem og op imod digitale medier.

Digital dannelse handler også om ikke at anvende digitale medier, en af at være tilstede nu og her uden brug af medier.

I takt med at digitale medier er blevet unges primære forum for socialisering og hermed afgørende for deres opbygning af indentitet, vokser behovet for digital dannelse tilsvarende.

Digital dannelse handler om at have en grundlæggende teknologiforståelse, og kendskab til hvordan man færdes sikkert på internettet samt hvordan man omgås hinanden på de sociale medier. Digital dannelse handler ligeledes om, at få flere positive oplevelser med digitale redskaber. 

Digitale færdigheder

Digitale færdigheder er den viden, færdighed og adfærd der anvendes af digitale enheder såsom mobiler, tabletter og bærbare PC'er. 

Digitale færdigheder henviser til viden og færdigheder i at bruge de traditionelle computere med fokus på praktiske færdigheder i eks. at bruge software programpakker. Digital dannelse søger ligeledes at inkludere viden om og forståelse af programmer og konsekvenserne af digitale teknologier.

Digitale kompetencer

Digital kompetence er opstået i takt med den teknologiske udvikling og efterhånden som samfundet har anerkendt de nye kompetencebehov. Udvikling af teknologier muliggør og skaber hele tiden nye aktiviteter og mål, og betydningen af digital kompetence er derfor under konstant forandring og skal altid ses i relation teknologien og brugen af denne.

Digital kompetence er en kombination af viden, evner og holdninger til teknologi. At udføre opgaver, løse problemer, kommunikere, håndtere information og samarbejde.

Mediekultur

Mediepanikker er afspejlet en indirekte kulturkamp mellem generationer. Baggrunden for mediepanikkerne er de voksens bekymring over mediernes eventuelle skadelige virkning. Det er også karakteriseret ved, at det drejer sig om det sidst tilkomne medie, mens de medier, som de forrige mediepanikker handlede om, synker ned i kategorien ”ufarlig.”

Effektionsteori bygger på den fejlopfattelse, at budskabet opfattes af hver enkelt modtager på en fuldstændig ensartet måde, og modtageren reagerer umiddelbart og direkte på mediebudskabernes stimuli.

Denne teori anvendes ofte i forklaringen på børn og unges adfærd.

Eks. En ung skyder og dræber skolekammerater, forklares som effekten af voldelige videoer eller computerspil hvor dette er set.

Medier i børnsinstitutionen

Kultur for børn  - for børn af voksne (eks. computerspil eller websites).

Kultur med børn - for børn og voksne (eks. brug af computer sammen, skaber kreative produktioner som vises til andre).

Disse to kulturer kaldes de intrumentelle kulturer

Børns egenkultur - som børn frembringer i egne netværk (børneproducerede websites, chatter og fællesskaber på nettet).

Denne kultur kaldes den autoteliske kultur

De tre kulturtyper, er ikke hierarkiske, men udgør en kulturel fødekæde hvor eks. stof fra en film bliver brugt til barnets egen kultur, altså i legen. 

Hvis de instrumentelle kulturer er inspireret af de autoteliske kulturer, fanges målgruppens interesse i højere grad. Pædagogen skal dog levere den gode anderledeshed.