tirsdag den 4. april 2017

DIALOG, ANERKENDELSE & FEEDBACK

Kommunikation
Kommunikation er en måde at udtrykke sig på, og over bringe info. Kommunikation er en forudsætning for socialt fællesskab. Kommunikation er noget der sker mellem mennesker. 

Det er ikke muligt ikke at kommunikere. Ønsker du ikke at kommunikere, viser du det alligevel gennem dit kropssprog eller ved at forlade rummet. 

Kommunikation kan ske over alt:
  • Sociale medier - intrapersonel kommunikation (ikke ansigt til ansigt, eks. bag en skærm)
  • Sanne rum - interpersonel kommunikation (ansigt til ansigt)
  • Kropssprog
  • Mundtligt
  • Skriftsprog
  • Malleri/foto
  • Musik
  • Lugtesans
  • Følesans
Dialog
Et møde med mundtlig samtale kan i enkelte tilfælde, forstås som monolog. Dette er når den ene part holder en enetale med definitionsmagt og ringe lytning. Altså at jeg kun vil høre mig selv snakke, og ikke gider lytte til hvad den anden part har at sige.

Dialog handler i bund og grund om et symmetrisk forhold, et møde mellem ligeværdige parter. Altså at have viljen til at lytte. Begge parter bidrager til kommunikation. Dialog kan foregå med sig selv, med én anden part eller med flere.

Relation og situation udvikler sig gennem en gensidig proces, præget af interaktion og udveksling af ord og tegn. 

I dialogen vil begge parter have en opfattelse af at danne sig en mening om den anden part, og om relationen og indholdet i kommunikationen.

I dialogen er vi prøvende, søgende, eftertænksomme og selvkritiske.


Dialog vs. diskussion
















Linær & cirkulær samspil
Det lineære samspil er kendetegnet ved årsagssammenhæng; vi leder efter grunden, skylden og årsagen. Derudover har det fokus på egenskaber hos de mennesker vi er i samspil med.
Ex. Du må ikke lege med mig, fordi du er dum

Det cirkulære samspil er kendetegnet ved at have fokus på relationer og interaktioner. Derudover er det undersøgende og er med til at skabe forståelse.

Ex. "Jeg synes Nina er langsom!" "Hvorfor synes du det?"

Lineær og cirkulær samspil er interpersonel kommunikation, idet det kun skabes i et rum med andre.


Forforståelse 

Forforståelse handler om, at man har en forestilling gennem sin habitus om hvordan noget vil være. En fordom derimod er dømmende. 

Ex. Jeg kan ikke lide udvekslingshæmmede (fordom).

Ex. En pædagog har flere problemer med et barn. Hun går derfor til sine kollegaer i pausen, og fortæller hvor agressiv barnet her. Nu går kollegaerne fra pause med forventningen om at barnet er agressiv, og derved pålægger de blot barnet disse egenskaber (forforståelse).

Forforståelse udelukker den helt åbne tilgang. Man kan ikke være ikke-vidende når man går ind med en forforståelse.


Ex. Man kan sige, at man går ind i en relation med forskellige briller og ser noget forskelligt, alt efter hvilke briller man har på. 


IVP - Den ikke-vidende position 

Det centrale ved IVP er:


  • Ikke forudindtaget
  • Åbne spørgsmål
  • Afsøgende spørgsmål
  • Central i informationsindsamling
  • Udforskende i ændringssamtaler

For at lave IVP samtale skal man lægge forforståelse fra sig, og møde den man kommunikere med, med åbenhed, forståelse og nysgerrighed. 

Den ikke-vidende position indebærer, at det at stille spørgsmål bliver den vigtigste metode.

Den ikke-vidende postition er alle former for forandringssamtaler. Man skal have en anerkendende tilgang til kommunikationen, for at kunne indtage den ikke-vidende position.

Problemer kan ikke løses, men opløses. 


Mulige faldgrupper for IVP kan være, at brugeren får lov til at styre samentalen. Dette kan være et problem hvis ex. barnet får gennemtrumfet at det bare vil spise slik, og pædagogen har svært ved at argumenterer for frugt.  







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

FILMPRODUKTION

MÅL, MÅLGRUPPE & SIGT Når man ser på diskurser for oplevede fællespunkter for vores feltstudier, springer det i øjnene at vi oplevede ...