søndag den 7. maj 2017

FILMPRODUKTION

MÅL, MÅLGRUPPE & SIGT

Når man ser på diskurser for oplevede fællespunkter for vores feltstudier, springer det i øjnene at vi oplevede at der var manglende anerkendelse i institutionen. Ligeledes oplevede vi at nogle pædagoger og pædagogiske assistenter råbte forholdsmæssig meget ad børnene.

Titel: Tal ordentligt

Mål: I vores film ønsker vi at vise at det har betydning, hvordan vi voksne bruger vores sprog. Børn spejler sig i os og adapterer vores sprog og kommunikationsform.

Målgruppe: Voksne generelt.

Sigt: Vores intention med filmen er at voksne generelt får skærpet opmærksomhed på egen kommunikation.






STORYBOARD s. 1-8





































fredag den 5. maj 2017

SÆRLIGE TENDENSER/DISKURSER I VORES PRAKSISFORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

På baggrund af vores individuelle analyser af vores praksisfortællinger baseret på vores feltstudie, har vi fundet en del fælles diskurser gennemgående i vores praksisfortællinger.

En af de fælles diskurser har været den manglende anerkendelse overfor børnene, derudover har vi flere episoder hvor pædagogerne råber højt, når de kommunikere. 

Der er generel enighed om, at de fleste børn har tillid til bestemte voksne og ved de kan få hjælp hos dem og mange børn er kontaktsøgende. 

Desuden var det en ny institution, og vi læste i flere praksisforællinger, at børnene var o.b.s. på at danne nye venskaber og relationer. 

Den nye institution, havde også helt nyuddannede pædagoger og det kunne tydeligt mærkes, når de skulle formidle noget til børnene. I flere praksisfortællinger ser vi eksempler på, at de nyuddannede, men også til tider de erfarne pædagoger, har svært ved at skabe ro og få børnene til at deltage aktivt. Der bliver på grund af uroen skabt flere kaossituationer, der skaber endnu mere uro over børnene.



tirsdag den 2. maj 2017

INKLUSION - ARTIKEL


INKLUSION

Når der bliver sparet på pengene i kommunerne, kan det let komme til at gå ud over børn med særlige behov, og i skolerne kan det ligge et stort pres på både pædagoger og lærere, men der er er massere af muligheder for, at gøre hverdagen nemmere for alle parter.

Der er mange forskellige bud på hvad inklusion handler om, når børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolerne og det er helt klart en fordel, at alle elever nu kan føle sig værdifulde, både i det sociale men også det faglige.
Men ulemperne er mange, for det kan være noget af en udfordring, at få børn med særlige behov til at trives med de øvrige børn i skolen, og det kan forringe deres faglige evner. Derudover vil det med stor sandsynlighed være vanskeligere for dem, at blive en del af de sociale fællesskaber, da det kan være svært, at være anderledes i forhold til de andre og det kan være en barriere.

Når der tales inklusion er der også rigtig meget modstand fra både skolen og hjemmefronten og forældrene kan være af den overbevisning, at deres eget barn ikke får det bedst mulige ud af det faglige udbytte, når der inkluderes børn med særlige behov, så hvad kan vi gøre for at forbedre inklusion for alle?

På Tåsingeskolen ser man inklusion som en tænkning, hvor lærerne skaber forandringer omkring barnets hverdag, for at få barnet til at agere anderledes. Skoleleder Kasper Føns er sikker på, at deres inklusion virker, fordi de har et godt fundament hvor alle lærere ved hvornår de kan få hjælp, hvem de kan få hjælp af og hvad de kan få hjælp til.

Det kan være svært at være den der skiller sig ud, og det kan være meget problematisk for en dreng på 9 år, hvis hans adfærd lukker ham ude fra legene, men med Mettes smileordning, gør hele klassen en indsats for, at den 9 årige dreng får et godt frikvarter. For hvert gode frikvarter han har haft, viser han en glad smiley på klassen, og når 24 glade smileyer er vist, får han lov at udvælge en leg, som hele klassen ser frem til. På den måde bliver han inkluderet godt i klassen og alle børn hjælper ihærdigt med, at give ham et godt frikvarter.

Udover at der tages hensyn til, at børnene i 2. klasse klarer sig godt socialt, så er det også vigtigt for Mette at der er plads til at lære på forskellig vis, fordi alle har forskellige behov. Derfor har børnene i deres læsetime mulighed for at opholde sig forskellige steder. Nogen lærer bedst i små grupper, andre i stille zoner, tæt på en lærer eller måske skal man ligge ned for at blive bedre til at læse. Og med tiden vil hver enkelt elev begynde at forstå, hvad deres egne behov er og på den måde bliver der skabt læringrum for alle.

Udover at Mette forsøger at tilpasse læringsrum der passer til alle, så er der også lavet mapper kaldt ”det blå kontor” med opgaver, læsning mm. Som er tilpasset børnenes niveau hver især, og på den måde er der plads til alle børns læringniveau. Børnene kan alt efter humør arbejde med forskellige opgaver, når der arbejdes med ”det blå kontor”, og det er en succes i Mettes klasse, fordi det er genkendeligt og det derfor skaber en ro til fordybelse og frihed til selv at vælge.

Når man som Mette vælger at undervise, så der er plads til alle og så alle kan være med, så skabes der en succes for hver enkelt barn, og når hvert enkelt barn kan arbejde på det tilpassede niveau, er der ingen grund til at frygte, at inklusion går udover de øvrige børn i klassen.

Selvom der kommer børn med specielle behov ind i en klasse, er det ikke kun til gavn for dem, at der bliver taget ekstra højde for læring og læringsmetoder, for det kan helt sikkert også være en fordel for de resterende børn, der også har forskellige måder at lære på.

Barnet er som barnet er, derfor må man ændre sin tilgang for, at alle kan passe ind i en almen skoleklasse. Og det er vigtigt at skole og hjemmefronten har et godt samarbejde, så alle er med til at få inklusion til at fungere for alle børn. Forældrenes opbakning er en meget vigtig del af processen og er en forudsætning for en vellykket inklusion.

mandag den 24. april 2017

NARRATIV KOMMUNIKATION

Kommunikation

Kommunikation betyder at gøre fælles. Æstetisk pædagogik er pædagogik hvor man arbejder med hele kroppen.

Tid

Flow er fusionen mellem tidsfølelse og tidsdiktatur som er urets tid og her nævnt som tidsfølge.
Flow er når man selv er et med tiden.






En kort definition af fortælling
  • En fortælling har en start, en midte og en slutning og må gerne være efter berettermodellen.
    • "En begyndelse er der hvor der nødvendigvis følger noget efter, men ikke noget før. En midte er der, hvor der nødvendigvis er noget både før og efter, og en slutning forudsætter, at noget kommer før, men ikke efter." (Marianne Horsdal, Tilværelsens Fortællinger, s. 21)
  • Har et tidsmæssigt forløb, der gerne må give mening for læseren
  • Fortællinger er velegnet til at gengive en sammenhæng mellem to eller flere hændelser
  • Forfatter selekter og prioriterer og har et perspektiv

Aktantmodellen

Aktantmodellen er en enkelt model for analyse af personernes rolle i fortællingen - især - eventyret. Den er baseret på Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr.

Se eksempelvis vores strålende eventyr "pigen der ikke passede ind", hvor den yngste datter er subjekt og prinsen hun gerne vil opnå er objekt. Modstanderen er dragen og hjælperen er det gamle træ.











Aktantmodellen er rig på aktører og ikke på handling.
Mellem subjekt og objekt ligger muligheden for at bruge berettermodellen. Her har vi i vores eventyr brugt ring, tæppe og blomst.

Fortælling som kommunikationsform

Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra  det pædagogiske arbejdes hverdagslivspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis. (Mørch 2008, p. 185)

Det vi skal i feltstudiet er, at vi skal nedskrive hvad vi ser.

Typer af praksisfortællinger

  • Solskinshistorier
  • Succesfortællinger
  • Vendepunktfortællinger
  • Vanefortælllinger
  • Kontrastfortællinger
  • Brølere
  • Den følelsesorienterede fortælling
  • Den problemorienterede fortælling

Praksisfortællingen skal desuden...
  • Skal vække en grad af spænding, forventning, glæde, sorg eller undren
  • Det særlige, der gør at andre også udenforstående har mulighed for at identificerer sig med fortællingen indhold og personerne deri
  • Fortællingen bliver derfor et stærkt virkemiddel, når den enkelte pædagog eller personalegruppen vil udvikle praksis og ikke mindst, når den anvendes som dokumentation

Hvad er ikke en fortælling?
  • Taditionel undervisning
  • Diskursiv/fornuft/sprog
  • Assymetrisk relation
  • Subjektiv blog

LEG TIL SPROGFITNESS 2018

Spejlgrimasser

Legen
Børnene skal stå i en cirkel med ansigterne mod hinanden. Der bliver valgt et barn, der skal stille sig ind i midten af cirklen. Her skal barnet trække et billedekort fra en spand. Barnet skal nu ved hjælp af gestik vise hvad kortet viser og de andre børn skal nu gætte hvad billedet på kortet viser. Barnet i midten kaster en bold til det næste barn, der skal ind i midten og lægger det brugte kort tilbage i den anden spand. Sådan forsættes legen indtil alle børn har prøvet, eller når den bestemte tid er gået.

Trin for trin
1. Børnene skal danne en rundkreds, og ét barn skal stille sig ind i midten
2. Pædagogen forklarer legen for børnene
3. Barnet i midten skal nu trække et kort fra spanden
4. Barnet skal ved hjælp af gestik vise hvad billedet på kortet viser
5. Alle børnene skal spejle hvad barnet i midten gør
6. Når alle børn spejler barnet i midten, spørger pædagogen "Hvad er I?"
7. Børnene i cirklen skal herefter sige hvad de er
8. Pædagogen spørger barnet i midten: "Er du det?"
9. Barnet i midten viser billedet og løber rundt i cirklen og viser de andre børn hvad han/hun er
10. Barnet i midten kaster nu en bold ud til et nyt barn, der nu skal ind i midten og lægger det brugte kort i en anden spand
11. Legen starter nu fra punkt 3
12. Legen slutter når alle børn har været igennem eller når den bestemte tid er gået

Variationer
  • En voksen kan hjælpe barnet i midten af rundkredsen igennem hele legen
  • Hvis barnet synes kortet er for svært, kan barnet få lov til at trække et nyt
  • Kategorierne kan ændres alt efter aldersgruppe
Yderligere information
Det kan tænkes at nogle børn lige skal observere et par gange, før de kaster sig ud i legen. Vælg derfor de første par runder, børn der melder sig frivilligt.

Legen træner børnenes
  • Samarbejdsevne (inklusion) da alle er med til at gøre det samme som der bliver vist i midten
  • Udvikling af kommunikative funktioner
  • Tolkning og reaktioner
  • Deltagelse i interaktion. Den måde barnet deltager i interaktion, der indvolvere initiering (igangsætning) og turtagning
Materialer
  • Billedkort
  • Lille bold
  • 2 spande
Billedkortliste 
  • Hund
  • Prinsesse
  • Flyvemaskine
  • Gorilla
  • Supermand
  • Fodboldspiller
  • Svømmer
  • Løve
  • Elefant
  • Bil
  • Cykel












FORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

4 FORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

1) Fødselsdag i maj

Det er onsdag morgen i april måned. Blå hold og rødt hold sidder til samling inde i værkstedsrummet. Børnene er alle startet i ”førskole DUS” i starten af måneden. Pædagogen Milla står ved tavlen, alle 40-50 børn sidder på gulvet med front op mod Milla. Milla spørger ”Hvilken dag er det i dag?”. Mange af børnene rækker fingeren op. Milla: ”Louise”. Louise svarer ” Lørdag”.

Pædagogen Milla:” Nej, det er forkert. Øhhh; det har jo lige været weekend, det var i weekenden det var lørdag” Louises kinder bliver røde og hun kigger ned. Milla spørger nu Hassan og han svarer onsdag. Pædagogen siger at det er rigtigt. Louise kigger ned på sine tæer. Milla spørger nu børnene om, hvilken måned det er. Kirsten rækker fingeren op, og Milla giver hende lov til at svare. ”April”. Anja der sidder lidt fra Louise siger ”Jeg har fødselsdag i maj” og smiler til Louise. Louise smiler og svarer Anja ”Jeg har også fødselsdag i maj”.

De sidder og kigger lidt på hinanden og smiler, medens pædagogen gennemgår hvilken dato det er i dag. Louise rykker lidt nærmere Anja. Under resten af samlingen sidder de nu med mellemrum og kigger på hinanden og smiler.

…………

Da samlingen er forbi rejser Louise sig og står og venter. Da Anja har rejst sig, følges de af hen til køleskabet.

SLUT

2) Legepladsen

Børnene har netop spist deres store madpakke, og det er tid til at få tøj på og ud og lege på legepladsen. Børnene kører på mooncart, gynger, spiller bold, sjipper og klatrer. Pludselig kan jeg høre Isabella der græder. Hun kommer løbende hen til mig og viser hendes lille bitte finger, der har fået en lille rift. Jeg spørger hende hvad der dog er sket, og hun siger grædende ”jeg har fået et søm ind i fingeren, og hun bløder min finger helt vildt.” Jeg sørger Isabella hvor sømmet sad og om det gør ondt i hendes finger. Isabella peger hen imod legetårnet og jeg sætter mig ned på hug og puster på hendes finger og spørger om det hjælper. Hun græder fortsat.

Vi går ind i dussen og vasker hendes finger. Jeg finder et sejt plaster og sætter på hendes finger.

Vi går igen ud på legepladsen, og nu gør fingeren pludselig ikke ondt mere. Isabella går stolt rundt på legepladsen til de andre børn og viser hendes finger med plasteret frem og fortæller hvad der er sket. De andre børn lytter opmærksomt på hvad hun fortæller.

SLUT

3) Morgensamling


Jørgen klapper i hænderne et antal gange i en bestemt takt. Lydniveauet går fra at være høj til lav på få sekunder, så al opmærksomhed er rettet op mod ham. Jørgen oplyser børnene, at de skal rydde alle deres legesager op, så de er klar til morgendagens samling kl 09:00. Jørgen når at råbe et par gange før lokalet er ryddet for legetøj.
Han fortæller børnene, at de skal sætte sig ned på gulvet og vende blikket op mod ham. Ved siden af Jørgen befinder sig et piktogram hvor børnene har mulighed for at se hvordan dagen skal forløbe sig, samt hvilket vejr det er udenfor og hvilken dato, måned og årstid vi er i. En af børnene, Viktor, sidder pænt og lytter på Jørgen. På et tidspunkt rykker Viktor begge sine fødder ind under et gulvtæppe der ligger foran ham hvilket Jørgen bemærker med det samme og hiver fat i begge Viktors ankler og slår dem ned i gulvet. Viktor kryber sig sammen med armene rundt om sine ben, kigger lidt ned i jorden og herefter forsigtigt op på Jørgen igen.
Jørgen fortsætter samlingen hvor han fortæller vigtigheden af, at anvende cykelhjelm. Han stiller spørgsmål til om alle børnene ejer en cykelhjelm, hvor tit de bruger den og om de nogensinde har kørt uden. Mod ham hives der en masse stolte håndsoprækninger op, da børnene vil sige, at de selvfølgelig ejer en cykelhjelm og altid bruger den. Jørgens spørger til sidst hvad børnene tror der kan ske, hvis ikke man bruger cykelhjelm. Mange af børnene rækker hænderne pænt op i vejret og virker ivrige efter at fortælle Jørgen hvad de tror der kan ske. Jørgen peger på Sandra som den første, som fortæller, at man kan slå sit øje hvis man vælter på cykel. Jørgen fortæller at et blåt øje er ligegyldigt og fortsætter videre til næste barn med hånden oppe. Jørgen peger på Daniel som fortæller, at man kan brække sin arm og få en stor bule i hovedet hvis man vælter på sit løbehjul hvorefter Jørgen fortæller, at en bule forsvinder igen og en brækket arm kan fikses, så disse "skader" har ingen betydning. Dette fortsætter og børnene kommer med forskellige forslag til hvad der kan ske. Jørgen slutter runden af med at fortælle børnene, at det eneste vigtige ved cykelhjelm er, at man undgår at slå hul i hovedet.

Efter samling rejser Jørgen sig op og beder børnene gøre det samme. Han beder dem om, at placere sig rundt om et bord der er placeret midt i lokalet. Herefter sætter Jørgen en leg i gang hvor børnene skal løbe rundt om bordet. På sidelinjen ligger Aksel på gulvet og græder. Aksel slår med fødderne ned i gulvet og siger, at han har ondt i sin tissemand. Et par af børnene spørger Anne, en af børnehavens hjælpepædagoger, om Aksel er ked af det. Hun fortæller at de ikke skal blande sig og de forsøger at koncentrere sig om legen. Aksel bliver liggende på gulvet og begynder, at slå sig selv med to sammenfoldede hænder i tissemanden og får sagt endnu højere at hans tissemand altså gør ondt. Flere af børnene vender blikket mod Aksel, da de ikke rigtigt kan koncentrere sig om legen, hvorefter hjælpepædagogen siger endnu engang, at de ikke skal blande sig. Jørgen forsøger at køre legen videre ved at råbe lidt højere. Få sekunder efter begynder aksel at græde højlydt og sparke endnu hårdere ned i gulvet. Til sidst stopper flere af børnene op og vender igen blikket mod Aksel, hvorefter Jørgen gør det samme. Jørgen går hen til Aksel, griber fat i begge hans arme, går hen imod døren og råber "så kan du godt komme ud". Han åbner døren, skubber Aksel ud af lokalet og smækker døren. Jørgen fortsætter legen med de andre børn.

SLUT

4) Højtlæsning

Der er samling ved indskolingsbørnene og hele den kommende klasse sidder og lytter.
Pia pædagog læser højt til samling og børnene sidder stille og lytter til historien om Rødhætte. Børnene sidder allesammen på gulvet og pludselig opstår der uro blandt to drenge Magnus og Mikkel, som sidder på hver sin side af en pædagog, men det stopper dem ikke i fjollerierne. Pædagogen på gulvet er optaget af, at få Magnus til at sidde stille, men det ser ikke ud til, at være nogen let opgave og mens pædagogen har alt sin fokus på Magnus begynder Mikkel og blive mere og mere urolig.
Pludselig stopper Pia sin højtlæsning og råber meget højt og bestemt: "nu sidder du stille Mikkel!" Hvorefter hun forsætter højtlæsningen. Uroen har sænket sig, men Mikkel er ikke blevet mere fokuseret. 

SLUT

lørdag den 22. april 2017

PIGEN DER IKKE PASSEDE IND

Der var engang en pige, der boede i en lille by udenfor Mou. Hun var den yngste af en børneflok på 10, lidt af en enspænder, som ingen rigtig lagde mærke til og hendes familie accepterede hende ikke. Men på trods af, at hun ikke rigtig passende ind nogen steder, så beklagede hun sig aldrig.

Hver morgen stod hun tidligt op og bedrev sig ud i marken, for at gøre dagens pligter. Marken var et rart sted, her nød hun når fuglene kvidrede i solopgangen og hun elskede lyden af den galende hane ved solopgang.

Familien dyrkede alverdens grøntsager, som der blev solgt på det lokale marked. Pigens pligt var at plante, passe og høste grøntsagerne, og når dagens arbejde var udført, nød hun roen og sin madpakke ved det store træ i marken. Hun elskede at sidde under træet og lytte på den smukke fuglekvidder fra trækronen. Ved siden af det store træ voksede en blomst, som hun havde passet og plejet gennem flere år, siden hun plantede det som løg. Den blomst var en af hendes få livsglæder.

Pigen havde tre stride søstre, som ikke ligefrem var en livsglæde. De var de smukkeste piger i byen, men de var ligeså stride som de var smukke. De tre stride søstre udnyttede på mange måder deres yngste søster, hun skulle sætte deres hår, tage deres del af grønsagsmarkerne og der var ikke det, som de ikke kunne få hende til.

Der var gået et rygte om, at der på slottet skulle afholdes et stort bal og én speciel gæst ville få æren af, at danse med den flotte prins til ballet og blive hans prinsesse. De tre stride søstre ville alle prøve lykken, og de drillede deres søster og sagde, at hun ikke havde en chance, fordi hun både var for dum og grim. Hun fik blot til opgave at give sin søstre kjoler på og sætte deres hår, så de tog sig godt ud overfor prinsen.

Pigen var rigtig ked af det, for hun havde ikke en fin kjole hun kunne tage på til ballet, og på trods af de stride søstres ord, ville hun også gerne have prøvet lykken. I stedet bedrog hun sig ud til sit elskede sted og satte sig op af det store træ, her sad hun og græd så ulykkelig hun var i solnedgangen. Hun ønskede så højt, at hun også kunne være med til ballet.
Solen forsvandt og månen lyste klart op. Månens stråler ramte træet og der skete det mest fantastiske, for pludselig snakkede det store træ til pigen. Træet sagde: ”jeg har i alle år nydt dit selskab, og jeg ønsker ikke at du skal være ked af det”. Træet lyste mere og mere op og dannede i måneskinnet en kjole så flot samt sko og smykker. Det var den smukkeste kjole pigen nogensinde havde set og træet sagde igen: ”tag du nu med til ballet”. Hun troede ikke sine egne øjne, iført den smukke kjole havde hun aldrig set sig selv smukkere.

Pigen løb afsted mod slottet, i sin fine kjole og kom brasende ind i den store balsal. Der var ingen der ved første øjekast kunne genkende hende, og søstrene var blege af misundelse, da det gik op for dem, at det var deres søster. Prinsen så fluks den smukke pige der helt forvildet kom brasende ind, og han inviterede hende med det samme op til dans. De dansede i timevis og alle var helt forgabt i den smukke pige og fyldt med misundelse.

Men roen skulle næppe forblive sådan, for pludselig blev slottet ramt af en stærk vind og alle lysene i balsalen blev blæst ud. Det rungede og larmede udenfor og pludselig stormede en stor drage ind igennem det store glasparti. Dragen begyndte at sprøjte med dens frygtindgydende ild, og hele balsalen gik med et i flammer.
Prinsen trak hurtigt sit sværg og kæmpede mod den store drage, med den fornemste opgave, at beskytte den smukke pige. Prinsen fik et ordentligt skub af dragen, og inden nogen fik set sig om, lå han bevidstløs. Pigen greb prinsens sværd, men det var en umulig opgave at besejre den store drage. Men da alt håb var ude, kom der ind et magisk tæppe fyldt med kviste og blade, og pigen var ikke i tvivl om, at det store træ havde sendt hjælpen. Dragen var så fokuseret på pigen og det flyvende tæppe, at den ikke bemærkede, at prinsen kom til bevidsthed. Pigen kastede sværdet til prinsen, som med et slag huggede hovedet af dragen.

Prinsen og pigen kiggede på hinanden i månens skær og gav hinanden et kys. Hun fik en ring på hendes finger, for nu skulle hun være hans prinsesse.

Et bryllup var nu forude og pigen havde fundet et sted hvor hun blev accepteret og de levede lykkeligt til deres dages ende

SLUT

FILMPRODUKTION

MÅL, MÅLGRUPPE & SIGT Når man ser på diskurser for oplevede fællespunkter for vores feltstudier, springer det i øjnene at vi oplevede ...