NARRATIV KOMMUNIKATION

Kommunikation

Kommunikation betyder at gøre fælles. Æstetisk pædagogik er pædagogik hvor man arbejder med hele kroppen.

Tid

Flow er fusionen mellem tidsfølelse og tidsdiktatur som er urets tid og her nævnt som tidsfølge.
Flow er når man selv er et med tiden.

En kort definition af fortælling

• En fortælling har en start, en midte og en slutning og må gerne være efter berettermodellen.
• "En begyndelse er der hvor der nødvendigvis følger noget efter, men ikke noget før. En midte er der, hvor der nødvendigvis er noget både før og efter, og en slutning forudsætter, at noget kommer før, men ikke efter." (Marianne Horsdal, Tilværelsens Fortællinger, s. 21)
• Har et tidsmæssigt forløb, der gerne må give mening for læseren
• Fortællinger er velegnet til at gengive en sammenhæng mellem to eller flere hændelser
• Forfatter selekter og prioriterer og har et perspektiv

Aktantmodellen

Aktantmodellen er en enkelt model for analyse af personernes rolle i fortællingen - især - eventyret. Den er baseret på Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr.

Se eksempelvis vores strålende eventyr "pigen der ikke passede ind", hvor den yngste datter er subjekt og prinsen hun gerne vil opnå er objekt. Modstanderen er dragen og hjælperen er det gamle træ.

Aktantmodellen er rig på aktører og ikke på handling.

Mellem subjekt og objekt ligger muligheden for at bruge berettermodellen. Her har vi i vores eventyr brugt ring, tæppe og blomst.

Fortælling som kommunikationsform

Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra  det pædagogiske arbejdes hverdagslivspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis. (Mørch 2008, p. 185)

Det vi skal i feltstudiet er, at vi skal nedskrive hvad vi ser.

Typer af praksisfortællinger

• Solskinshistorier
• Succesfortællinger
• Vendepunktfortællinger
• Vanefortælllinger
• Kontrastfortællinger
• Brølere
• Den følelsesorienterede fortælling
• Den problemorienterede fortælling

Praksisfortællingen skal desuden...

• Skal vække en grad af spænding, forventning, glæde, sorg eller undren
• Det særlige, der gør at andre også udenforstående har mulighed for at identificerer sig med fortællingen indhold og personerne deri
• Fortællingen bliver derfor et stærkt virkemiddel, når den enkelte pædagog eller personalegruppen vil udvikle praksis og ikke mindst, når den anvendes som dokumentation

Hvad er ikke en fortælling?

• Taditionel undervisning
• Diskursiv/fornuft/sprog
• Assymetrisk relation
• Subjektiv blog

LEG TIL SPROGFITNESS 2018

Spejlgrimasser

Legen

Børnene skal stå i en cirkel med ansigterne mod hinanden. Der bliver valgt et barn, der skal stille sig ind i midten af cirklen. Her skal barnet trække et billedekort fra en spand. Barnet skal nu ved hjælp af gestik vise hvad kortet viser og de andre børn skal nu gætte hvad billedet på kortet viser. Barnet i midten kaster en bold til det næste barn, der skal ind i midten og lægger det brugte kort tilbage i den anden spand. Sådan forsættes legen indtil alle børn har prøvet, eller når den bestemte tid er gået.

Trin for trin

1. Børnene skal danne en rundkreds, og ét barn skal stille sig ind i midten

2. Pædagogen forklarer legen for børnene

3. Barnet i midten skal nu trække et kort fra spanden

4. Barnet skal ved hjælp af gestik vise hvad billedet på kortet viser

5. Alle børnene skal spejle hvad barnet i midten gør

6. Når alle børn spejler barnet i midten, spørger pædagogen "Hvad er I?"

7. Børnene i cirklen skal herefter sige hvad de er

8. Pædagogen spørger barnet i midten: "Er du det?"

9. Barnet i midten viser billedet og løber rundt i cirklen og viser de andre børn hvad han/hun er

10. Barnet i midten kaster nu en bold ud til et nyt barn, der nu skal ind i midten og lægger det brugte kort i en anden spand

11. Legen starter nu fra punkt 3

12. Legen slutter når alle børn har været igennem eller når den bestemte tid er gået

Variationer

• En voksen kan hjælpe barnet i midten af rundkredsen igennem hele legen
• Hvis barnet synes kortet er for svært, kan barnet få lov til at trække et nyt
• Kategorierne kan ændres alt efter aldersgruppe

Yderligere information

Det kan tænkes at nogle børn lige skal observere et par gange, før de kaster sig ud i legen. Vælg derfor de første par runder, børn der melder sig frivilligt.

Legen træner børnenes

• Samarbejdsevne (inklusion) da alle er med til at gøre det samme som der bliver vist i midten
• Udvikling af kommunikative funktioner
• Tolkning og reaktioner
• Deltagelse i interaktion. Den måde barnet deltager i interaktion, der indvolvere initiering (igangsætning) og turtagning

Materialer

• Billedkort
• Lille bold
• 2 spande

Billedkortliste 

• Hund
• Prinsesse
• Flyvemaskine
• Gorilla
• Supermand
• Fodboldspiller
• Svømmer
• Løve
• Elefant
• Bil
• Cykel

FORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

4 FORTÆLLINGER FRA FELTSTUDIE

1) Fødselsdag i maj

Det er onsdag morgen i april måned. Blå hold og rødt hold sidder til samling inde i værkstedsrummet. Børnene er alle startet i ”førskole DUS” i starten af måneden. Pædagogen Milla står ved tavlen, alle 40-50 børn sidder på gulvet med front op mod Milla. Milla spørger ”Hvilken dag er det i dag?”. Mange af børnene rækker fingeren op. Milla: ”Louise”. Louise svarer ” Lørdag”.

Pædagogen Milla:” Nej, det er forkert. Øhhh; det har jo lige været weekend, det var i weekenden det var lørdag” Louises kinder bliver røde og hun kigger ned. Milla spørger nu Hassan og han svarer onsdag. Pædagogen siger at det er rigtigt. Louise kigger ned på sine tæer. Milla spørger nu børnene om, hvilken måned det er. Kirsten rækker fingeren op, og Milla giver hende lov til at svare. ”April”. Anja der sidder lidt fra Louise siger ”Jeg har fødselsdag i maj” og smiler til Louise. Louise smiler og svarer Anja ”Jeg har også fødselsdag i maj”.

De sidder og kigger lidt på hinanden og smiler, medens pædagogen gennemgår hvilken dato det er i dag. Louise rykker lidt nærmere Anja. Under resten af samlingen sidder de nu med mellemrum og kigger på hinanden og smiler.

…………

Da samlingen er forbi rejser Louise sig og står og venter. Da Anja har rejst sig, følges de af hen til køleskabet.

SLUT

2) Legepladsen

Børnene har netop spist deres store madpakke, og det er tid til at få tøj på og ud og lege på legepladsen. Børnene kører på mooncart, gynger, spiller bold, sjipper og klatrer. Pludselig kan jeg høre Isabella der græder. Hun kommer løbende hen til mig og viser hendes lille bitte finger, der har fået en lille rift. Jeg spørger hende hvad der dog er sket, og hun siger grædende ”jeg har fået et søm ind i fingeren, og hun bløder min finger helt vildt.” Jeg sørger Isabella hvor sømmet sad og om det gør ondt i hendes finger. Isabella peger hen imod legetårnet og jeg sætter mig ned på hug og puster på hendes finger og spørger om det hjælper. Hun græder fortsat.

Vi går ind i dussen og vasker hendes finger. Jeg finder et sejt plaster og sætter på hendes finger.

Vi går igen ud på legepladsen, og nu gør fingeren pludselig ikke ondt mere. Isabella går stolt rundt på legepladsen til de andre børn og viser hendes finger med plasteret frem og fortæller hvad der er sket. De andre børn lytter opmærksomt på hvad hun fortæller.

SLUT

3) Morgensamling

Jørgen klapper i hænderne et antal gange i en bestemt takt. Lydniveauet går fra at være høj til lav på få sekunder, så al opmærksomhed er rettet op mod ham. Jørgen oplyser børnene, at de skal rydde alle deres legesager op, så de er klar til morgendagens samling kl 09:00. Jørgen når at råbe et par gange før lokalet er ryddet for legetøj.

Han fortæller børnene, at de skal sætte sig ned på gulvet og vende blikket op mod ham. Ved siden af Jørgen befinder sig et piktogram hvor børnene har mulighed for at se hvordan dagen skal forløbe sig, samt hvilket vejr det er udenfor og hvilken dato, måned og årstid vi er i. En af børnene, Viktor, sidder pænt og lytter på Jørgen. På et tidspunkt rykker Viktor begge sine fødder ind under et gulvtæppe der ligger foran ham hvilket Jørgen bemærker med det samme og hiver fat i begge Viktors ankler og slår dem ned i gulvet. Viktor kryber sig sammen med armene rundt om sine ben, kigger lidt ned i jorden og herefter forsigtigt op på Jørgen igen.

Jørgen fortsætter samlingen hvor han fortæller vigtigheden af, at anvende cykelhjelm. Han stiller spørgsmål til om alle børnene ejer en cykelhjelm, hvor tit de bruger den og om de nogensinde har kørt uden. Mod ham hives der en masse stolte håndsoprækninger op, da børnene vil sige, at de selvfølgelig ejer en cykelhjelm og altid bruger den. Jørgens spørger til sidst hvad børnene tror der kan ske, hvis ikke man bruger cykelhjelm. Mange af børnene rækker hænderne pænt op i vejret og virker ivrige efter at fortælle Jørgen hvad de tror der kan ske. Jørgen peger på Sandra som den første, som fortæller, at man kan slå sit øje hvis man vælter på cykel. Jørgen fortæller at et blåt øje er ligegyldigt og fortsætter videre til næste barn med hånden oppe. Jørgen peger på Daniel som fortæller, at man kan brække sin arm og få en stor bule i hovedet hvis man vælter på sit løbehjul hvorefter Jørgen fortæller, at en bule forsvinder igen og en brækket arm kan fikses, så disse "skader" har ingen betydning. Dette fortsætter og børnene kommer med forskellige forslag til hvad der kan ske. Jørgen slutter runden af med at fortælle børnene, at det eneste vigtige ved cykelhjelm er, at man undgår at slå hul i hovedet.

Efter samling rejser Jørgen sig op og beder børnene gøre det samme. Han beder dem om, at placere sig rundt om et bord der er placeret midt i lokalet. Herefter sætter Jørgen en leg i gang hvor børnene skal løbe rundt om bordet. På sidelinjen ligger Aksel på gulvet og græder. Aksel slår med fødderne ned i gulvet og siger, at han har ondt i sin tissemand. Et par af børnene spørger Anne, en af børnehavens hjælpepædagoger, om Aksel er ked af det. Hun fortæller at de ikke skal blande sig og de forsøger at koncentrere sig om legen. Aksel bliver liggende på gulvet og begynder, at slå sig selv med to sammenfoldede hænder i tissemanden og får sagt endnu højere at hans tissemand altså gør ondt. Flere af børnene vender blikket mod Aksel, da de ikke rigtigt kan koncentrere sig om legen, hvorefter hjælpepædagogen siger endnu engang, at de ikke skal blande sig. Jørgen forsøger at køre legen videre ved at råbe lidt højere. Få sekunder efter begynder aksel at græde højlydt og sparke endnu hårdere ned i gulvet. Til sidst stopper flere af børnene op og vender igen blikket mod Aksel, hvorefter Jørgen gør det samme. Jørgen går hen til Aksel, griber fat i begge hans arme, går hen imod døren og råber "så kan du godt komme ud". Han åbner døren, skubber Aksel ud af lokalet og smækker døren. Jørgen fortsætter legen med de andre børn.

SLUT

4) Højtlæsning

Der er samling ved indskolingsbørnene og hele den kommende klasse sidder og lytter.
Pia pædagog læser højt til samling og børnene sidder stille og lytter til historien om Rødhætte. Børnene sidder allesammen på gulvet og pludselig opstår der uro blandt to drenge Magnus og Mikkel, som sidder på hver sin side af en pædagog, men det stopper dem ikke i fjollerierne. Pædagogen på gulvet er optaget af, at få Magnus til at sidde stille, men det ser ikke ud til, at være nogen let opgave og mens pædagogen har alt sin fokus på Magnus begynder Mikkel og blive mere og mere urolig.
Pludselig stopper Pia sin højtlæsning og råber meget højt og bestemt: "nu sidder du stille Mikkel!" Hvorefter hun forsætter højtlæsningen. Uroen har sænket sig, men Mikkel er ikke blevet mere fokuseret. 

SLUT

PIGEN DER IKKE PASSEDE IND

Der var engang en pige, der boede i en lille by udenfor Mou. Hun var den yngste af en børneflok på 10, lidt af en enspænder, som ingen rigtig lagde mærke til og hendes familie accepterede hende ikke. Men på trods af, at hun ikke rigtig passende ind nogen steder, så beklagede hun sig aldrig.

Hver morgen stod hun tidligt op og bedrev sig ud i marken, for at gøre dagens pligter. Marken var et rart sted, her nød hun når fuglene kvidrede i solopgangen og hun elskede lyden af den galende hane ved solopgang.

Familien dyrkede alverdens grøntsager, som der blev solgt på det lokale marked. Pigens pligt var at plante, passe og høste grøntsagerne, og når dagens arbejde var udført, nød hun roen og sin madpakke ved det store træ i marken. Hun elskede at sidde under træet og lytte på den smukke fuglekvidder fra trækronen. Ved siden af det store træ voksede en blomst, som hun havde passet og plejet gennem flere år, siden hun plantede det som løg. Den blomst var en af hendes få livsglæder.

Pigen havde tre stride søstre, som ikke ligefrem var en livsglæde. De var de smukkeste piger i byen, men de var ligeså stride som de var smukke. De tre stride søstre udnyttede på mange måder deres yngste søster, hun skulle sætte deres hår, tage deres del af grønsagsmarkerne og der var ikke det, som de ikke kunne få hende til.

Der var gået et rygte om, at der på slottet skulle afholdes et stort bal og én speciel gæst ville få æren af, at danse med den flotte prins til ballet og blive hans prinsesse. De tre stride søstre ville alle prøve lykken, og de drillede deres søster og sagde, at hun ikke havde en chance, fordi hun både var for dum og grim. Hun fik blot til opgave at give sin søstre kjoler på og sætte deres hår, så de tog sig godt ud overfor prinsen.

Pigen var rigtig ked af det, for hun havde ikke en fin kjole hun kunne tage på til ballet, og på trods af de stride søstres ord, ville hun også gerne have prøvet lykken. I stedet bedrog hun sig ud til sit elskede sted og satte sig op af det store træ, her sad hun og græd så ulykkelig hun var i solnedgangen. Hun ønskede så højt, at hun også kunne være med til ballet.

Solen forsvandt og månen lyste klart op. Månens stråler ramte træet og der skete det mest fantastiske, for pludselig snakkede det store træ til pigen. Træet sagde: ”jeg har i alle år nydt dit selskab, og jeg ønsker ikke at du skal være ked af det”. Træet lyste mere og mere op og dannede i måneskinnet en kjole så flot samt sko og smykker. Det var den smukkeste kjole pigen nogensinde havde set og træet sagde igen: ”tag du nu med til ballet”. Hun troede ikke sine egne øjne, iført den smukke kjole havde hun aldrig set sig selv smukkere.

Pigen løb afsted mod slottet, i sin fine kjole og kom brasende ind i den store balsal. Der var ingen der ved første øjekast kunne genkende hende, og søstrene var blege af misundelse, da det gik op for dem, at det var deres søster. Prinsen så fluks den smukke pige der helt forvildet kom brasende ind, og han inviterede hende med det samme op til dans. De dansede i timevis og alle var helt forgabt i den smukke pige og fyldt med misundelse.

Men roen skulle næppe forblive sådan, for pludselig blev slottet ramt af en stærk vind og alle lysene i balsalen blev blæst ud. Det rungede og larmede udenfor og pludselig stormede en stor drage ind igennem det store glasparti. Dragen begyndte at sprøjte med dens frygtindgydende ild, og hele balsalen gik med et i flammer.

Prinsen trak hurtigt sit sværg og kæmpede mod den store drage, med den fornemste opgave, at beskytte den smukke pige. Prinsen fik et ordentligt skub af dragen, og inden nogen fik set sig om, lå han bevidstløs. Pigen greb prinsens sværd, men det var en umulig opgave at besejre den store drage. Men da alt håb var ude, kom der ind et magisk tæppe fyldt med kviste og blade, og pigen var ikke i tvivl om, at det store træ havde sendt hjælpen. Dragen var så fokuseret på pigen og det flyvende tæppe, at den ikke bemærkede, at prinsen kom til bevidsthed. Pigen kastede sværdet til prinsen, som med et slag huggede hovedet af dragen.

Prinsen og pigen kiggede på hinanden i månens skær og gav hinanden et kys. Hun fik en ring på hendes finger, for nu skulle hun være hans prinsesse.

Et bryllup var nu forude og pigen havde fundet et sted hvor hun blev accepteret og de levede lykkeligt til deres dages ende

SLUT

SYSTEMISK KOMMUNIKATION, ANERKENDELSE OG FEEDBACK

Schibbye – grundtanken i dialektisk relationsforståelse er
·      At den andens anerkendelse er en nødvendig forudsætning for selvbevidsthedsudvikling
·      Et princip om ligeværd mellem mennesker, som defineres som en relation mellem to subjekter
·      Ligeværd er forudsætningen for anerkendelse
·      Først må man erkende den anden som ligeværdig og afgrænset, og derved anerkende vedkommende, før den andens anerkendelse af mig kan ske (kan ske i det cirkulære samspil)

Anerkendelsesbegrebet bygger således på principper om ligeværd mellem mennesker.
Det betyder imidlertid ikke at de personer der indgår i en anerkendende relation er/skal være ens.

Anerkendelse er ikke det samme som lighed og enighed, men derimod, retten til at være sig selv.
Det ligeværdige kommer nemlig til udtryk ved, at personerne har lige ret til ”deres oplevelse.”
Herved bliver oplevelsesdimensionen central – ”at have autoritet i forhold til egen oplevelse er afgørende.”

Anerkendelse er derfor heller ikke det samme som ros og værdsætning, idet udgangspunktet herfor er andres oplevelse af personens ydre præstationer af eks. social, intellektuel eller kropslig art.
Eks. Ih, hvor er det en flot tegning du har lavet..

Anerkendelse tager derimod altid udgangspunkt i individets egen indre oplevelsesverden, som altid har sin egen gyldighed uanset, hvordan det kommer til udtryk i det sociale.

Ros:
·      På betingelse af
·      Tilpasning
·      Selvtillid
·      Udgangspunkt i den rosende

Anerkendelse:
·      Betingelsesløs
·      Dannelse
·      Selvværd
·      Udgangspunkt i den anerkendte

Ros går på ydre præstation. Det er noget vurderende. Anerkendelse derimod går på indholdet i processen. Det er altså en oplevelse af de indre præstationer man har lavet.

Anerkendelse og ros er ikke det samme, men det ene udelukker ikke det andet. 

Berit Bae – dialektisk relations teori
·      Mennesker er gensidigt afhænge af hinanden
·      Børn bliver bevidste om sig selv og selvstændige ved at blive  anerkendt af den anden
·      En anerkendende relation bygger på en grundlæggende holdning af ligeværd og respekt
·      Anerkendelse er IKKE en metode, det er en værdi (eks. ICDP, som er en metode der bygger på anerkendelse).

Voksnes definitionsmagt
Voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv. Børnene er afhængig af de voksnes reaktioner for at forstå hvem de selv er.

Denne magtposition kan bruges til at fremme:
·      Barnets tro på sig selv
·      Barnets selvstændighed
·      Barnets respekt for sig selv og andre

Batesons kommunikations teori
Bateson har fokus på kommunikation mellem mennesker – interpersonel kommunikation. Fokus på det mellem ordene, eller i dem, over dem og under dem.

Systemisk forståelse

Bateson var ikke optaget af, hvad vi tænker og ved, men af hvordan vi tænker og ved.
Bateson ønsker at udfordre vores allerede eksisterende tavse viden – den viden der ligger latent i os.
Desuden er Batesons mål at lave tilpasse forstyrrelser af vores verdensbillede, og muligvis ændre vores egen livsverden.

Punktuering
·      Punktuering handler om at vi organisere den tankemæssige forståelse af sammenhænge
·      Vi tegner et kort, konstruere en beskrivelse eller laver en tolkning af en interaktion
·      Når vi punktuerer organisere vi forståelsen af samspil
·      Punktuering er kulturelt betinget
·      Punktuering kan bruges i analysen af dårligt fungerende samspil
·      Et cirkulært samspil kan let være et dårlig samspil, da punktueringen kan være forskellig fra individ til individ.
·      Interaktionen/samspillet, både det gode og det dårlige beror på individets forforståelser

Symmetrisk samspil ifølge Bateson
·      Et samspil er symmetrisk når adfærd, følelse eller mening hos A er knyttet sammen med samme adfærd, følelse og mening hos B
·      Samspillet er cirkulært mere af A’s adfærd/udtryk bidrager mere af samme adfærd/udtryk hos B
·      A+B forstærker gensidig hinanden i et givtigt samspil eller i en negativ magtkamp

Komplementært samspil
”Komplementaritet betegner i bund og grund noget, der udfylder hinanden, som er forskelligt, men gensidigt tilpasset hinanden.”
·      Når A og B’s adfærd, følelse eller mening er forskelligt, men gensidig sammenknyttet, så B’s adfærd, følelse eller mening fører til mere ad A’s tilpassede eller udflydende adfærd eller følelse
Ex. en der taler og en der lytter – jo mere der tales, desto mere lyttes der
·      A er bekymret – B er bagatelliserende
·      A er fornøjet og positiv – B er kritisk og negativ
·      A er svag og græder – B er stærk og trøster

Bekræftelse
"At give kraft til den andens oplevelse." 
Bekræftelse må ikke være dømmende. Man bekræfter det den anden siger, men det er ikke ensbetydende med at man er enige. Det er vigtigt at huske at adskille sig selv og barnet. Man skal kunne lytte og indleve sig for at kunne bekræfte.

Bekræftelse foregår også med metakommunikative signaler (nonverbalt) ved øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. 

Det siger noget om personens følelser om det der bliver sagt. 

KOMMUNIKATION OG SPROG

Hvad er sprog?
Sprog er et system af tegn, der skal bruges til at kommunikere til en bestemt gruppe (på tværs af tid, rum og virkelighed). Sprog har en afgørende betydning for vores trivsel i sociale sammenhænge og for vores udvikling, samt at kunne indgå i sociale relationer med andre mennesker. Det er også i det sproglige samspil med andre vi udvikler os som individer. Vores identitet er tæt knyttet til vores sprog idet vi udtrykker hvem vi er gennem vores sprog. Sprog er grundlaget for at kunne udvikle tænkning og læring.

De mange sprog:

• Talesprog (verbale)
• Kropssprog (nonverbale)
• Skriftsprog
• Tegnsprog

Sprog er identitetsskabende, eks. giver det identitet hvilken dialekt man har eller hvilket sociolekt man benytter sig af.

I socialesammenhænge bruger man sprog til, at kommunikere; ønsker, behov, tanker, dele informationer og sjove bemærkninger. (Gul bog s. 128-130)

Vores individuelle udvikling og dannelse sker altså i samspil med andre, og dette er baseret på kommunikation.



30 millioners ordforrådshul
I forhold til ordforråd, mener man at i Danmark får et barn fra en udsat familie, 30 millioner færre ord, end et barn fra en middelklasse familie. Dette kaldes et "30 millioners ordforrådshul".

Input, intake og optake
Når man skal lære et sprog, skal man have et input. Herefter skal man bearbejde sproget, dette kalder vi intake. Når sproget lagers i langtidshukommelsen, kalder vi det optake. 

Input:

• Viden generelt
• Sprog
• Grammatik
• Lyde

Intake:

• Noget får en opmærksomhed med korttidshukommelsen
• Nemmere at lære ud fra allerede eksisterende viden
• Jo flere måder man arbejder med eks. en tekst, giver den højere læring
• Man skal "ping-ponge" 5 gange før man lærer det
• Børn skal selv være aktive deltagere i tilegnelse af deres eget sprog. 
• Eks. spil bidrager aktivt og eksperimenterende til barnets egen læring, det gør at børnene kan opstille sproglige hypoteser. I modsætning til, hvis barnet får en opgave om at sætte forbogstaver på et ord, og så er det rigtigt eller forkert; det tilegner de sig ikke sprog ved. 

Optake:

• Langtidshukkomelsen
• For at lære noget, skal de lagres her

Hvis input er begrænset bliver optake begrænset.
Eks. hvis et barn ikke bliver præsenteret for særlig mange ord, ville barnet ende med ikke at have et særlig stort ordforråd. 

Stilladsering
For at barnet kan blive tilpas udfordret, er det afgørende, at barnet får en individuelt tilpasset støtte. Støtten gives i form af stilladsering, og stilladset skal have nøjagtig den styrke, som er nødvendig for, at barnet kan udvikle sig i sin nærmeste udviklingszone. 


Man kan opstille følgende seks kendetegn for et godt stillads:

• Det vækker barnets interesse for opgaven
• Det forenkler opgaven sådan, at barnet kan løse den
• Det styrer og holder barnet på rette spor mod et mål
• Det synliggør vigtige træk i problemløsningen
• Det kontrollerer frustration og justerer risiko
• Det viser løsningen eller elementerne i den

Når et stillads er blevet overflødigt, er det på tide at opbygge et nyt stillads som er tilpasset brugerens nye NUZ (nærmeste udviklingszone). Hensigten er at stilladset er midlertidigt. Barnet skal senere selv kunne, uden stillads. 

Sproglige udviklingstrin
En afgørende faktor for at kunne arbejde kvalificeret med sprog er, at pædagogen har kendskab til brugerens sproglige udviklingstrin. Pædagogen skal have kendskab til udvikling for de forskellige aldersgrupper. Generelt kan man sige, at vi alle udvikler vores sprog i samme rækkefølge, i samme milepæl, men at vi ikke udvikler sprog i samme hastighed. 
Nogle børn kan altså have sproglige forsinkelser, dvs. at deres sprogudvikling er forsinket i forhold til jævnaldrende børn. Hos mange børn udligner det sig med alderen.

Sprogmiljø
Man kan definere et godt sprogmiljø, som et læringmiljø, hvor pædagogen på forskellig vis arbejder kvalificeret med udvikling af børnenes sprog i alle dele af institutionens hverdagsliv; fysisk miljø, rutinesituationen og spontant- og planlagte aktiviteter. 

Det fysiske miljø:
Et rum med bøger og skriveredskaber. Plakater og andet, skal hænge på væggen. Disse ting skal udskiftes med jævne mellemrum, så det kan blive ved med at vække opmærksomhed ved brugeren. Udsmykninger kan give mulighed for at have fælles opmærksomhed om noget konkret og sanseligt, hvilket har betydning for børn tilegnelse af ord, der er grundlaget for den videre sproglige udvikling.

Rutinesituationer:
Dette kan eks. være at vaske hænder, toiletbesøg, samling og påklædning.

Spontane aktiviteter:
Det handler om at være bevidst om læringspotentialet i situationerne samt om at understøtte brugernes sprog undervejs i aktiviteterne.

Rollelege:
Det er gennem rolleleg muligt at have mange meningsfulde samtaler, idet der både indgår sprog, når der skal forhandles om rollerne, og når legen senere skal gennemspilles.

Spil:
Eks. når man spiller billedlotteri, her er det muligt at sætte ord på billederne på koret og opfordre børnene til at gøre det samme, samt at tale om billederne. Med udgangspunkt i fælles opmærksomhed på billedkortene giver man børnene sprogligt input og udvider deres sprog.

Kreative aktiviteter:
Eks. når pædagogen maler, laver rollespilsvåben eller udføre andre kreative aktiviteter sammen med børn, kan hun sætte ord på de fælles oplevelser. 

Vrøvlesprog, sange, rim/remser samt hoppe/klappe stavelser og ord:
De får mulighed for at lytte til et rytmisk sprog og at eksperimentere med deres eget formmæssige udtryk. De oplever på den måde, at sprog kan sanses, at sprog kan mærkes i kroppen.

Når brugeren hopper eller klapper stavelser i ord, handler det om at høre og mærke sprogets lydmæssige udtryk. 

Smitte-modellen
Når der skal planløgges aktiviteter i pædagogisk praksis, kan det være relevant at anvende en didaktisk model, så som smitte-modellen:

Smitte-modellen er en dynamisk model, hvilket betyder at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter. De sekst punkter er indbyders forbundet, hvilket gør at man også kan justere dem i løbet af forløbet. 

S = Sammenhæng (hvad er konteksten eller udgangspunktet)
M = Mål (hvad vil vi opnå med vores forløb)
I = Inkusion (hvordan kan vi planlægge vores forløb, så det giver mulighed for inklusion)
T = Tiltag (hvordan vil vi opnå vores mål)
T = Tegn (hvad ønsker vi at se/høre som tegn på, at vi har nået/er på vej ti at nå målet)
E = Evaluering (hvordan vil vi evaluere)